8. september 2026
Mange ting i livet kan planlægges, men har du også forberedt dig på de ting, der ikke kan?

Af Lars Knudsen, Privatdirektør Ringkjøbing Landbobank
De fleste af os er gode til at planlægge de ting, vi håber kommer til at ske. Vi sparer op til bolig og måske sommerhus, planlægger ferien, lægger penge til side til pensionen og tænker måske over, om bilen snart skal skiftes. Langt færre bruger tid på at overveje, hvad der økonomisk skal ske, hvis livet pludselig tager en anden drejning, og vi bliver skilt, mister vores arbejde, mister evnen til at arbejde eller mister vores ægtefælle.
Det er egentlig meget menneskeligt, for de færreste har lyst til at bruge en søndag eftermiddag på at diskutere skilsmisse, sygdom eller død med deres ægtefælle og familie. Problemet er bare, at det er langt lettere at få styr på økonomien, mens alt går godt, end når den livsomvæltende begivenhed allerede er indtruffet.
Man kan jo for det første forsikre sig mod det meste her i livet, hvis man er villig til at betale præmien, men det er ikke nødvendigvis det samme som, at det er økonomisk klogt. Den rigtige balance mellem at være under- og overforsikret afhænger blandt andet af, hvor man befinder sig i livet, hvor robust økonomien er, hvor store forpligtelser man har, og hvor meget risiko man selv er komfortabel med at bære.
For livsomvæltende begivenheder er ikke kun noget, der sker for andre. I 2025 blev 14.383 danske ægtepar skilt, og selv om ledigheden aktuelt er lav med 3,1 procent af arbejdsstyrken, vil der altid være mennesker, som mister deres arbejde. Spørgsmålet er derfor, om din økonomi er indrettet, så den kan klare det, hvis noget uventet rent faktisk sker.
Tag for eksempel risikoen for at miste sit arbejde. Knap 400.000 danskere har i dag en lønsikring, som kan supplere dagpengene, hvis de bliver ledige. For nogle kan det være en rigtig fornuftig forsikring, mens den for andre er mindre nødvendig. Har du høje faste udgifter, stor gæld, begrænset opsparing og et job, hvor det kan tage lang tid at finde noget tilsvarende, ser regnestykket på én måde ud. Har familien to solide indkomster, en stor kontant buffer og gode muligheder for hurtigt at komme i arbejde igen, kan det se helt anderledes ud.
Det er sådan, jeg synes, man skal tænke om forsikringer: Hvor stor er risikoen, og hvor alvorlig bliver den økonomiske konsekvens, hvis uheldet er ude. Nogle hændelser kan vi godt bære selv, mens andre kan vælte hele privatøkonomien. Det er især de sidste, vi bør have en plan for.
Det gælder også i en tid, hvor arbejdsmarkedet kan komme til at ændre sig hurtigt. Lige nu kan vi have svært ved at forestille os en periode med høj ledighed, men hvor stor betydning får kunstig intelligens eksempelvis for netop dit job? IMF vurderer, at mere end 60 procent af danske lønmodtagere arbejder i job med en høj grad af eksponering mod AI. For størstedelen ventes teknologien at supplere medarbejderen, men arbejdsopgaver og arbejdsgange vil utvivlsomt forandre sig.
Endnu vigtigere er det efter min mening at få set på tab af erhvervsevne. At miste sit arbejde er for de fleste en midlertidig situation, mens sygdom eller en ulykke kan få langt større økonomiske konsekvenser, hvis man ikke længere kan arbejde som før. Forsikring & Pension vurderer, at mere end 2,4 millioner danskere har en invalidepension gennem deres pensionsordning.
Endelig er der også livsforsikringen. Hvis den ene i et par dør, mister familien ofte også en indkomst, og derfor bør dækningen passe til den økonomi, man har nu. Med små børn, et stort realkreditlån og begrænset opsparing kan behovet være betydeligt. Tyve år senere, når gælden er mindre, børnene er flyttet hjemmefra, og pensionsformuen er vokset, ser behovet måske helt anderledes ud.
Mere forsikring er derfor heller ikke altid bedre forsikring. På områder, hvor man økonomisk kan bære tabet selv, kan man vælge at tage risikoen, mens det giver større mening at forsikre sig mod hændelser, der for alvor kan slå bunden ud af økonomien.
Forsikringer er samtidig kun den ene del af den økonomiske plan. Hvis man bliver gift, bør man vide, hvad der juridisk og økonomisk gælder, hvis ægteskabet en dag ophører. Har I særeje eller skilsmissesæreje? Skal en arv efter jer være særeje for jeres børn? Hvem arver hvad, og passer begunstigelserne på pensioner og forsikringer stadig til jeres ønsker?
Også fremtidsfuldmagter fortjener opmærksomhed. Hvis din ægtefælle eksempelvis bliver dement og ikke længere selv kan tage stilling til økonomiske og personlige forhold, kan en fremtidsfuldmagt gøre det muligt for en på forhånd udpeget person at handle på vedkommendes vegne. Omkring 100.000 danskere over 65 år lever ifølge Sundhedsstyrelsen med demens i dag, og tallet ventes at overstige 145.000 frem mod 2040.
Ledighed, skilsmisse, sygdom, død og demens er selvsagt ikke rare emner at beskæftige sig med. Men ved at tage stilling i tide kan man skabe en større økonomisk tryghed og bruge mindre energi på bekymringer. Trygheden ligger efter min mening først og fremmest i at vide, hvad der sker, hvis livet udvikler sig anderledes, end man havde regnet med. Derfor kan et serviceeftersyn af privatøkonomien fx med 5-10 års mellemrum være en fornuftig tommelfingerregel, mens større ændringer i livet bør udløse et tidligere eftersyn. Når man bliver gift eller skilt, får børn, køber bolig, skifter job, får en markant anden indkomst eller nærmer sig pensionen, bør forsikringer, pensionsdækninger og juridiske dokumenter følge med.
Spørg derfor dig selv, hvad der økonomisk vil ske, hvis du mister jobbet eller arbejdsevnen, hvis din ægtefælle dør, eller hvis en af jer ikke længere selv kan tage vare på sine forhold. Vurder derefter, hvilke risici du kan bære med opsparing og løbende indkomst, og hvilke der er så store, at du ønsker at forsikre dig imod. Der findes ingen risikoprofil, der passer til alle. Det afgørende er, at dine valg passer til dit liv og din økonomi – og at de rent faktisk er valg. For tager du ikke stilling, har du faktisk også taget stilling. Så fortsætter de gamle forsikringer, begunstigelser og økonomiske planer, selv om dit liv måske for længst er blevet et andet.