1. september 2026
Rekordmange virksomheder i Danmark bliver solgt eller handlet for tiden. Bliv klogere på hvorfor.

Af Mette Søgaard, direktør, Erhverv og Private Banking i Ringkjøbing Landbobank
Der bliver handlet virksomheder som aldrig før i Danmark. En ny analyse fra EY-Parthenon viser, at der de seneste 12 måneder blev gennemført 939 virksomhedshandler med en dansk virksomhed som enten køber eller sælger.
Det er markant over den tidligere rekord på 894 handler.
Det er fortsat virksomheder inden for teknologi, medier og telekommunikation, der bliver handlet mest. Derefter følger henholdsvis rådgivning og andre professionelle servicevirksomheder, forbrugerområdet og industrivirksomheder.
Kapitalfonde var involveret i 45 procent af samtlige handler, og her er det især de såkaldte buy-and-build-strategier, hvor en kapitalfond eller en allerede ejet virksomhed køber mindre virksomheder for at bygge en større gruppe, der fylder i statistikken.
Samtidig er mange internationale aktører involveret i de danske virksomhedshandler. Ser man alene på handler, hvor en dansk virksomhed var opkøbsmål, stod danske købere for 53 procent i det seneste kvartal. De øvrige 47 procent kom fra udlandet – især de øvrige nordiske lande og Europa.
Men hvorfor kommer rekorden så lige nu? Man kunne måske tro, at geopolitisk uro, handelskonflikter og generel usikkerhed om fremtiden gav mindre aktivitet. Men efter min vurdering er timingen faktisk blevet bedre.
Finansieringsvilkårene er blevet mere attraktive end under rente- og inflationschokket i 2022. Lavere renter gør det lettere at finansiere virksomhedskøb, og både banker, kapitalfonde og virksomheder har efter nogle mere afventende år fået større appetit på at gennemføre handler.
Samtidig har købere og sælgere haft tid til at vænne sig til, at verden ikke nødvendigvis vender tilbage til de meget lave renter og høje værdiansættelser fra årene før rentehoppen.
Derudover er der nogle mere strukturelle kræfter på spil. Kapitalfonde har kapital, der skal investeres. Mange virksomheder ønsker at vokse gennem opkøb. Andre ønsker at fokusere forretningen og frasælger aktiviteter, der ikke længere er en del af kerneforretningen. Og så står et meget stort antal danske ejerledere over for et generations- eller ejerskifte.
Endelig er der også den politiske debat om generationsskifte og skat, som spiller en vigtig rolle. Debat om skattereglerne har gjort spørgsmålet om det fremtidige ejerskab mere aktuelt for mange ejerledere. Reglerne for familieoverdragelser er nemlig de senere år blevet lempet, og det giver flere valgmuligheder.
Skal virksomheden gå videre til børnene? Til ledende medarbejdere eller en bredere medarbejderkreds? Skal den sælges til en konkurrent eller en kapitalfond? Eller skal man måske tage en investor ind og selv fortsætte som medejer?
Det er gode spørgsmål for alle ejerledere - også selvom svaret måske ender med at være, at virksomheden slet ikke skal sælges endnu. Når jeg taler med ejerledere om et muligt salg, går samtalen meget naturligt hurtigt i retning af ét spørgsmål: Hvad er min virksomhed værd? Det forstår jeg godt. Har man brugt mange år på at opbygge en virksomhed, er det selvfølgelig interessant at vide, hvad andre vil betale for den. Men efter min opfattelse er det sjældent det vigtigste spørgsmål at starte med.
Et godt ejerskifte skal planlægges i flere spor på samme tid. Der er virksomheden. Der er ejerens og familiens økonomi. Og der er de personlige ønsker til livet efter et salg. Hvis et barn skal overtage virksomheden, hvordan stiller det så eventuelle søskende? Skal ejeren stoppe helt, eller vil vedkommende gerne fortsætte i en bestyrelse eller som medejer?
Hvordan er selskabsstrukturen, og hvad bliver de skattemæssige konsekvenser? Og er virksomheden i det hele taget indrettet, så den kan fungere uden den nuværende ejer? Det er alt sammen spørgsmål, som bør besvares og modne virksomheden før et salg.
Jeg anbefaler derfor, at man begynder i god tid. Først kommer strategi og personlig afklaring, derefter salgsmodning og først senere selve forhandlingen og salget. Det kan også have betydning for den pris, man i sidste ende får.
En køber ser ikke kun på de seneste års resultater. Køberen ser blandt andet på, om indtjeningen er stabil, virksomhedens cashflow, om kunderne er spredt, om kontrakter og juridiske forhold er på plads, og om virksomheden er meget afhængig af den nuværende ejer.
Derfor kan en ejerleder paradoksalt nok få mere ud af at bruge de første år på at gøre virksomheden mindre afhængig af sig selv end på at bruge tiden på at spekulere over, om den rigtige pris er fire eller otte gange indtjeningen af driften.
For mig er rekordaktiviteten et signal om et aktivt marked og mange forskellige typer købere. Og hvis et ejerskifte kan komme på tale inden for 3-5 år, er det værd at begynde planlægningen nu. For den bedste virksomhedshandel begynder længe før, der bliver sat en pris på virksomheden.