18. august 2026
Sommeren 2026 viste, at aktiemarkedets fremgang er blevet bredere, men at risikospredning fortsat er afgørende i et AI-drevet marked.
Michael Andersen, kapitalforvaltningsdirektør, Ringkjøbing Landbobank
I 2026 har aktieåret indtil videre været godt. Målt i danske kroner er globale aktier i skrivende stund steget ca. 16 procent.
Men bag de pæne afkast gemmer sig en ændret udvikling hen over sommeren. Da første halvår sluttede, var en meget stor del af fremgangen drevet af energisektoren og producenter af chips, hukommelse og andet udstyr til den hastigt voksende AI-infrastruktur. Selskaber som Micron, AMD, Intel og flere asiatiske chipproducenter var steget voldsomt - nogle aktier var endda mere end fordoblet på få måneder.
Men i juli fik flere af årets største vindere barberet omkring en tredjedel af værdien. Mange er dog stadig steget 100-150 procent alene i år, men udviklingen i juli måned er en nyttig påmindelse om, at store potentielle afkast næsten altid følges af store kursudsving.
Samtidig er aktiemarkedets fremgang blevet bredere. Industri, sundhed og forbrug er blandt de brancher, der nu er steget 10-15 procent, og finansaktierne er også kommet i plus med cirka 5 procent.
Det er en væsentlig ændring i forhold til første halvår. I slutningen af juni kunne man nemlig med en vis ret sige, at få selskaber og få brancher trak en meget stor del af markedet.
Også udviklingen for de såkaldte hyperscalere, dvs. selskaber som Microsoft, Amazon, Alphabet og Meta, er vendt hen over sommeren, og den udvikling viser, at der er opstået en ny dynamik i relation til den AI-drevne vækst.
På den ene side står producenterne af chips, hukommelse, servere og andet hardwareudstyr. De har været begunstiget af både kraftigt stigende efterspørgsel og meget store prisstigninger. På den anden side står hyperscalerne, som skal købe udstyret og bygge de store datacentre.
Når prisen på chips og hukommelse stiger, er det umiddelbart godt for producenterne. Men de samme prisstigninger gør det dyrere at opføre datacentre og udvide deres AI-kapacitet. Alphabet, Amazon og Microsoft ventes tilsammen at investere næsten 500 milliarder dollar i 2026 i teknisk infrastruktur og datacentre.
Derfor er markedet begyndt at behandle de to grupper lidt som modparter. Når chip- og hukommelsesaktierne stiger kraftigt, vokser bekymringen for hyperscalernes udgifter og fremtidige afkast på investeringerne.
Når forventningerne til priserne på hardware flader ud, bliver udsigterne mindre gunstige for producenterne, men til gengæld lidt bedre for deres store kunder. Det betyder ikke, at den ene gruppe altid skal falde, når den anden stiger. Den langsigtede efterspørgsel efter AI-kapacitet kan godt være stor nok til, at begge grupper tjener flere penge. Men fremover vil investorerne sandsynligvis se mere kritisk på, hvor i værdikæden indtjeningen ender.
For chip- og hukommelsesproducenterne er de største prisstigninger formentlig ved at være passé. Til gengæld tyder alt på, at mængderne fortsat vil stige. Der vil med andre ord fortsat blive solgt flere chips og mere hukommelse, men priserne vil næppe blive ved med at stige i samme tempo. Det gør indtjeningsudviklingen ekstra vigtig.
Og her har virksomhederne foreløbig leveret meget stærke resultater. De rapporterede overskud for 1. halvår blandt europæiske virksomheder er steget med ca. 25 procent sammenlignet med sidste år. I USA nærmer den officielle indtjeningsvækst sig 50 procent, men de amerikanske tal er dog påvirket af meget store værdireguleringer på nogle af de største selskabers investeringer. Amazon har eksempelvis indregnet en stor gevinst på sin ejerandel i AI-selskabet Anthropic, mens Alphabet har haft betydelige gevinster på især SpaceX-investeringen.
Men selv når denne type engangsgevinster tages ud af beregningen, ligger den amerikanske indtjeningsvækst omkring 30 procent. På tværs af Europa og USA er den underliggende indtjeningsvækst således omkring 25 procent, og det må siges at være et meget højt niveau. Især set i lyset af den moderate økonomiske BNP-vækst på ca. 1 procent i Europa og ca. 2 procent i USA.
Den stærke indtjening er en vigtig del af forklaringen på, at aktiemarkedet indtil videre har modstået Iran-krigen, høje oliepriser og stigende renter bedre, end mange havde ventet. Geopolitikken er dog ikke uden betydning. Olieprisen påvirker både inflationen, renterne og forskellene mellem branchernes afkast, og risikoen for nye udsving i enkelte sektorer er fortsat betydelig.
Derfor vil jeg også anbefale løbende at holde øje med sammensætningen af porteføljen. Mange globale aktiefonde og indeksfonde er vægtet efter selskabernes markedsværdi. De største selskaber fylder derfor mest, og når enkelte aktier stiger meget, kommer de automatisk til at udgøre en større del af porteføljen.
Man kan således godt eje en global aktiefond og samtidig have en forholdsvis stor indirekte eksponering mod enkeltbrancher og -aktier. Hvis kursstigningerne har fået enkelte selskaber eller brancher til at fylde mere end oprindeligt planlagt, kan det være fornuftigt at flytte en del af gevinsten til andre dele af porteføljen. Det betyder ikke, at man skal sælge alle sine vindere. Men man skal passe på, at porteføljen ikke langsomt bliver afhængig af én sektor, én type selskaber eller én bestemt forventning til fremtiden.
Læren fra sommeren 2026 er derfor, at markedet har fået flere motorer. Det er sundere end et rally, der kun bæres af få aktier og brancher, men det gør ikke risikospredning mindre vigtig. Tværtimod kan styrkeforholdet i AI-værdikæden ændre sig hurtigt, når investorerne skifter syn på, hvem der i sidste ende kommer til at tjene pengene.
