Unge har en fordel på aktiemarkedet, som ikke kan købes for penge

Af Mads Stouby, finansdirektør, Ringkjøbing Landbobank

Flere unge danskere har fået øjnene op for investering. Nye tal fra Finans Danmark viser, at knap 27 procent af de 18-29-årige investerede i 2024 mod godt 14 procent fem år tidligere. På bare fem år er andelen altså næsten fordoblet.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Har man selv børn i 20’erne, har man måske også oplevet, at aktier og investering fylder mere i samtalerne og på sociale medier. For mig er det mest interessante dog ikke alene, at flere unge investerer, men at de begynder tidligere. De har nemlig en fordel, som selv den mest erfarne investor ikke kan købe sig til: tiden.

For når det kommer til investering, er det ikke nødvendigvis opsparingens størrelse, der er afgørende, men hvor mange år pengene får lov til at arbejde. Jo længere de er investeret, desto længere tid får både den oprindelige investering og afkastet mulighed for at skabe nye afkast. Det er renters rente i praksis.

Et enkelt regneeksempel viser effekten. Bruger vi Rådet for Afkastforventningers langsigtede forventning på 6,5 procent om året for aktier, vil 50.000 kroner, der investeres som 20-årig, være vokset til omkring 330.000 kroner som 50-årig. Venter man til 30-årsalderen, vil det samme beløb ende på omtrent 176.000 kroner. Samme startbeløb og samme forudsatte afkast, men mere end 150.000 kroners forskel alene på grund af de ekstra ti år. Beregningen er før skat og omkostninger, og det faktiske afkast vil naturligvis variere undervejs.

Men selv om tid er en stor fordel, betyder det ikke, at alle penge bør investeres. Har man eksempelvis sparet 40.000 eller 50.000 kroner op i sit sabbatår, er det første spørgsmål ikke nødvendigvis, hvilken fond eller aktie, som pengene skal placeres i, men i stedet hvornår de skal bruges. Skal de finansiere en bil, et studieophold eller måske indskud til en bolig inden for få år, er det ikke nødvendigvis en god ide at placere alle pengene i aktier. Risikoen er ganske enkelt, at aktiemarkedet er inde i en negativ periode, netop som pengene skal bruges.

Er det derimod penge, som kan undværes i 10, 20 eller 30 år, er udgangspunktet et andet. En lang investeringshorisont giver netop bedre mulighed for at komme igennem perioder med kursfald og kan derfor også give mulighed for at acceptere mere risiko. 

Og historien illustrerer pointen: Over de seneste 20 år har verdensindekset for aktier inklusive udbytter givet et gennemsnitligt årligt afkast på knap 9 pct. i danske kroner, selv om perioden har budt på både finanskrise, europæisk gældskrise, pandemi, krig og kraftigt stigende inflation. Det er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men det viser, hvorfor tålmodighed kan være en vigtig egenskab som investor.

Selv om en lang tidshorisont giver bedre mulighed for at tage risiko, er det ikke sikkert, at man har lyst til det. I rådgivningen skelner vi derfor mellem risikoevne og risikovillighed. Man kan have en økonomi, der kan bære et kursfald, og samtidig have svært ved at se opsparingen miste værdi. Har man investeret 50.000 kroner, betyder et midlertidigt fald på 15 procent, at der pludselig står 7.500 kroner mindre på skærmen. En god investeringsstrategi handler derfor også om at vælge en risiko, man kan leve med og acceptere, når markedet indimellem går den forkerte vej. Menneskets psykologi er sådan, at vi generelt væmmes langt mere ved tab, end vi omvendt begejstres ved gevinst.

Netop det langsigtede perspektiv kan være svært at bevare i en tid, hvor investering fylder meget på sociale medier. De kan være en god indgang til at interessere sig for sin økonomi, men man bør skelne mellem inspiration og reel rådgivning. Kortsigtet spekulation kan give en falsk tro på, at man kan slå markedet.  Virkeligheden er, at man konkurrerer med professionelle, der lever af at handle og har adgang til langt mere avanceret teknologi, data og analyser. Samtidig hører man ofte om de store gevinster, men sjældnere om tabene.

Der er dog efter min mening ikke noget galt i at prøve kræfter med mere kortsigtede investeringer i eksempelvis enkeltaktier for en mindre del af ens formue, og for et beløb som man har råd til at tabe. Det kan være både lærerigt og spændende. Men, man kan hurtigt brænde fingrene, hvis jagten på den næste kursvinder bliver selve strategien. Derfor er det vigtigt at skelne mellem mere kortsigtet spekulation, og den langsigtede investering eller opsparing, der altid bør bygge på bred risikospredning, fornuftige omkostninger og en risiko, man kan leve med.

Når de overvejelser er på plads, handler det om at finde en god måde at komme i gang på. For mange unge kan aktiesparekontoen være et naturligt sted at starte. Afkastet beskattes med 17 procent, og i 2026 er indskudsloftet 174.200 kroner. Samtidig er der politisk et ønske om at hæve loftet yderligere, hvilket vil gøre ordningen endnu mere attraktiv fremover. En kombination med månedsopsparing kan desuden være en oplagt mulighed for dem, der ønsker at investere mindre beløb løbende.

Hvilken løsning der passer bedst, afhænger dog af den enkeltes økonomi og behov. Her kan både familien og professionel rådgivning gøre en forskel. Forældre kan åbne samtalen om investering og dele deres erfaringer, mens en rådgiver kan hjælpe med at afklare formålet med pengene, tidshorisonten og forholdet til risiko.

Det kræver ikke nødvendigvis en stor opsparing at komme godt fra start. Men det kræver, at man giver pengene tid – og har en plan, man kan holde fast i, når markederne ikke altid går som håbet.