29. september 2026
For mange er guld et mere eksotisk investeringsprodukt. Vi hjælper dig med at blive klogere på guld som en investering.
Af Michael Andersen, kapitalforvaltningsdirektør, Ringkjøbing Landbobank
Hvis man spørger de fleste private investorer, hvad de har i deres portefølje, vil svaret typisk være aktier og obligationer.
Guld vil for mange være et mere eksotisk investeringsprodukt, og det er egentlig lidt bemærkelsesværdigt, for guld har i tusinder af år været brugt som både betalingsmiddel og investeringsobjekt, og i dag spiller guld en fortsat vigtigere rolle hos verdens centralbanker.
En del af forklaringen er, at guld er et anderledes aktiv. En aktie er en ejerandel i en virksomhed, og en obligation er et lån, som giver rente. Guld giver hverken rente eller udbytte. Til gengæld findes det kun i begrænsede mængder.
Der er gennem hele vores historie udvundet omkring 223.000 ton guld, mens den årlige mineproduktion ligger i størrelsesordenen 3.700 ton. Udbuddet vokser altså kun med 1,5-2 procent om året.
Netop knapheden og tilliden til, at guldet også har en værdi i fremtiden, har gennem historien gjort det til noget særligt.
Fra anden halvdel af 1800-tallet blev guld selve fundamentet under store dele af det internationale pengesystem, hvor mange valutaer kunne omveksles til en fast mængde guld. Efter anden verdenskrig blev dollaren knyttet til guld gennem det såkaldte Bretton Woods-system, indtil USA i 1971 fjernede dollarens binding til guld.
Siden har verdens valutaer ikke været bundet til guldet, men guldet er aldrig forsvundet fra centralbankernes pengekasser. Tværtimod er interessen for guld vokset markant de seneste år.
Da vestlige lande efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 frøs en stor del af den russiske centralbanks valutareserver, blev det pludselig meget tydeligt, at valutareservens værdipapirer kan blive ramt af politiske beslutninger. Fysisk guld, som opbevares i eget land, udgør ikke samme risiko, og det er også årsagen til, at europæiske lande som Holland, Frankrig og Tyskland har flyttet guld hjem fra USA.
Det er næppe den eneste forklaring, men udviklingen er forholdsvis markant. Centralbankerne har de seneste fire år i gennemsnit købt omkring 1.000 ton guld om året – omtrent dobbelt så meget som gennemsnittet i det foregående årti. I en undersøgelse fra 2026 svarer 45 procent af centralbankerne, at de forventer at øge deres egne fysiske guldbeholdninger det kommende år. Risikospredning, usikkerhed og langsigtet beskyttelse af egne værdier er blandt de vigtigste argumenter.
De samme argumenter er relevante for private investorer. Guld bevæger sig ikke nødvendigvis i takt med aktier og obligationer, og netop derfor kan det bidrage til at sprede risikoen i en portefølje.
Historisk har guld også leveret et ganske pænt afkast. Siden 1971 er guldprisen i dollar steget med omkring ni procent om året i gennemsnit. For en dansk investor spiller udviklingen i dollarkursen også ind, og man kan naturligvis ikke regne med, at guld også fremadrettet giver ni procent i afkast hvert år.
Det har 2026 været et godt eksempel på. Guldprisen steg i januar kortvarigt til over 5.500 dollar pr. ounce, faldt til under 4.000 dollar i juni og ligger nu omkring 4.400 dollar. Guld kan altså svinge voldsomt, og derfor skal det efter min opfattelse først og fremmest ses som et supplement til aktier og obligationer – ikke som en erstatning for dem.
Der er også perioder, hvor guld kan være under pres. Fordi guldet ikke betaler rente, bliver det relativt mindre attraktivt, når realrenterne stiger, og investorer kan få et højt sikkert afkast på eksempelvis statsobligationer. Omvendt har guld historisk haft sin styrke i perioder med høj inflation, stor usikkerhed eller kraftige fald på de finansielle markeder.
For den private investor er der flere veje ind. Man kan købe mønter eller barrer, men her skal man forholde sig til handelsomkostninger, sikker opbevaring og forsikring.
Man kan også investere i ETF’er og fonde, som følger guldprisen og typisk er lettere at handle. Endelig findes guldmineaktier og fonde med guldmineselskaber, men her får man både eksponering mod guldprisen og den almindelige risiko, der følger med at eje virksomheder.
Den vigtigste pointe er, at guld har nogle egenskaber, som aktier og obligationer ikke har. I en verden med høj statsgæld, geopolitiske spændinger og større usikkerhed om både inflation og valutaer er der efter min vurdering gode grunde til, at også private investorer overvejer, om en mindre del af porteføljen bør være fokuseret mod en af verdens mest ædle metaller.
