Her handler det blandt andet om at få æggene fordelt i flere kurve. Betaler man eksempelvis topskat og samtidig afdrager meget på boliglånet, kan det i nogle tilfælde være værd at overveje, om en del af pengene i stedet skal kanaliseres over i en ratepension eller livrente.
I andre tilfælde vil det være rigtigt at fortsætte afdragene. Det handler i bund og grund om at finde den rette balance, så en del af formuen er let tilgængelig som pensionist og ikke i for høj grad er bundet i boligen.
Der er også andre håndtag at skrue på i årene op mod pension. Har man højst syv år til folkepensionsalderen, kan man under bestemte betingelser indbetale væsentligt mere på aldersopsparingen – i 2026 op til 64.200 kroner mod normalt 9.900 kroner.
Har man frie midler, kan det samtidig være relevant at se på, hvordan de er placeret – eksempelvis om en aktiesparekonto kan være relevant på grund af den relativt lave beskatning af afkastet. Det er ikke i sig selv nedsparingsplanen, men det kan være med til at give flere muligheder, når pengene senere skal bruges.
Når vi så ser på selve nedsparingsplanen, skifter spørgsmålet. Nu handler det om, hvor meget man ønsker at have til rådighed gennem pensionisttilværelsen, og hvilke dele af formuen der skal finansiere de forskellige år.
En ofte brugt pejling er, at man som pensionist sigter efter et rådighedsbeløb på omkring 80 procent af det, man havde tidligere. Men behovet er sjældent det samme gennem hele pensionistlivet. Mange bruger flere penge i de første aktive år, blandt andet på rejser og oplevelser, og mindre senere.
Derfor giver det ikke nødvendigvis mening at planlægge med præcis den samme indkomst fra 65 til 85 år.
Når man har et billede af forbruget, kommer næste spørgsmål: I hvilken rækkefølge skal pengene så bruges? Der findes ikke én model, der passer til alle, men en typisk tommelfingerregel kan give et godt udgangspunkt.
For mange vil det være naturligt først at lade den livsvarige pension danne et fast økonomisk fundament. Den løber resten af livet og kan suppleres med frie midler, som har den fordel, at man selv bestemmer, hvornår og hvor meget der skal bruges.
Dernæst kan ratepensionen komme i spil. Den skal udbetales over mindst 10 år og højst 30 år. Mange vælger eksempelvis 10 eller 15 år. Det kan passe godt med, at behovet for ekstra penge ofte er størst i den første del af pensionisttilværelsen, hvor der måske står flere rejser og oplevelser på programmet.
Aldersopsparingen kan i mange tilfælde med fordel komme senere. Udbetalingerne er skattefrie og påvirker ikke pensionstillægget, og så længe pengene bliver stående, kan de fortsat være investeret og skabe afkast, som beskattes med 15,3 procent.
Derfor kan det være attraktivt at lade aldersopsparingen stå og arbejde videre, mens andre dele af formuen bruges først.
Men rækkefølgen er ikke en facitliste. Skattepligtige pensionsudbetalinger kan blandt andet have betydning for pensionstillægget, og skat, boligforhold, formuens størrelse og andre indtægter kan ændre regnestykket. To mennesker med den samme samlede formue kan derfor have fordel af to forskellige nedsparingsplaner.
Der er samtidig nogle valg, som kræver ekstra omtanke, fordi de ikke uden videre kan gøres om. Det gælder blandt andet, hvis man ikke er helt sikker på at have forladt arbejdsmarkedet for sidste gang. Nogle opdager efter et år eller to, at de gerne vil arbejde igen.
Men når udbetalingen fra en ratepension først er begyndt, kan den som udgangspunkt ikke blot sættes på pause igen, selv om udbetalingsperioden kan forlænges. Det taler for at tænke sig om, før udbetalingen sættes i gang.
Og selv når planen for udbetalingerne ligger fast, er der stadig én vigtig brik: investeringerne. At gå på pension betyder ikke, at hele formuen fra den ene dag til den anden får en kort tidshorisont.
Nogle penge skal måske bruges inden for få år, mens andre først skal bruges om 10 eller 20 år. Derfor kan en del af formuen fortsat have en lang investeringshorisont, og investeringsrisikoen bør tilpasses derefter.
Vi bruger måske 30 eller 40 år på at spare op til pension. Det er værd også at bruge tid på rækkefølgen, når pengene skal den anden vej.
For den rigtige nedsparingsplan handler ikke kun om, hvor meget du har sparet op, men om hvordan pengene bedst understøtter det liv, du gerne vil leve som pensionist.