6. oktober 2026
Det giver mening også at følge obligationsmarkedet for at forstå, hvad der driver bevægelserne på aktiemarkedet.
Af Michael Andersen, kapitalforvaltningsdirektør, Ringkjøbing Landbobank
Vi har nu bevæget os ind i årets 4. og sidste kvartal, og jeg vil tillade mig at sige, at det har været et vildt aktieår. Aktuelt ser aktiemarkedet på overfladen stadig stærkt ud. Det brede amerikanske S&P 500 er steget omkring 12 procent siden årsskiftet målt i dollar, og for en dansk investor kommer en styrkelse af dollaren på omkring 4 procent oveni. Men fremgangen er meget skævt fordelt: IT-sektoren i S&P 500 er steget omkring 28 procent, mens S&P 500 uden IT blot er steget omkring 4 procent.
Det fortæller noget vigtigt om markedet lige nu. Fremgangen bæres i høj grad af en relativt lille gruppe store teknologi- og AI-selskaber, mens mange andre aktier er kommet under pres. En væsentlig forklaring er de stigende renter.
Den amerikanske tiårige statsrente er steget fra omkring 4,2 procent ved årets begyndelse til cirka 5,2 procent i dag – en stigning på omkring ét procentpoint. Den tilsvarende tyske rente er steget fra cirka 2,9 til 3,5 procent, altså omkring 0,6 procentpoint.
Men hvorfor betyder renten så meget for aktier? Den første forklaring er det, man på finanssprog kalder diskontering. Når man køber en aktie, køber man i princippet retten til en del af virksomhedens fremtidige indtjening. Jo højere renten er, desto mindre er nutidsværdien af de fremtidige indtægter. Derfor vil stigende renter isoleret set presse aktiekurserne, og effekten er ofte størst for selskaber, hvor en stor del af værdien ligger langt ude i fremtiden.
Den anden forklaring handler om obligationer, som nu igen er blevet et reelt alternativ til aktier. I årene med renter omkring nul var der ikke meget løbende afkast at hente i sikre obligationer, og derfor søgte mange investorer mod aktier. Når statsobligationerne nu igen giver renter på 3, 4 eller 5 procent, bliver regnestykket et andet. Aktier skal ganske enkelt konkurrere med et højere, relativt sikkert afkast, og hvis de store finansielle investorer prioriterer obligationer højere i deres porteføljer, vil det betyde et frasalg af aktier.
Men ikke alle rentestigninger er lige dårlige for aktier. Den lange rente består groft sagt af forventninger til inflation, vækst (realrente) og en risikopræmie. Stiger renten, fordi væksten bliver stærkere, kan virksomhedernes indtjening samtidig vokse og opveje en del af renteeffekten.
Stiger den derimod på grund af højere inflation eller større usikkerhed om statsgæld og finansiering, er det mere problematisk for aktierne. I USA er en stor del af årets rentestigning faktisk kommet fra højere realrenter og risikopræmie, mens de langsigtede inflationsforventninger har flyttet sig langt mindre.
Det bringer os til den del af aktierne, som går imod strømmen – nemlig AI-aktierne. For umiddelbart burde de være blandt de mest rentefølsomme selskaber. Investeringerne i datacentre, chips og anden AI-infrastruktur er enorme. Microsoft forventer eksempelvis kapitalinvesteringer på omkring 175 milliarder dollar i kalenderåret 2026, mens Meta forventer 130-145 milliarder dollar.
Alligevel har AI-relaterede aktier klaret sig langt bedre end resten af markedet. Forklaringen er, at indtjeningsforventningerne er steget endnu hurtigere. Nvidia mere end fordoblede omsætningen i seneste kvartal sammenlignet med året før, og Microsoft øgede nettoresultatet med 31 procent i sit seneste regnskab. Indtil videre har den vækst været stærk nok til at overdøve renteeffekten.
Spørgsmålet er nu, hvad der kan vende udviklingen for resten af markedet. Her spiller konflikten med Iran en vigtig rolle. De høje oliepriser har øget inflationsbekymringen og været med til at presse renterne op. Hvis der kommer en troværdig aftale, som dæmper konflikten og sender olieprisen ned, kan kæden hurtigt gå den modsatte vej: lavere oliepris, lavere inflationsforventninger og mindre pres på obligationsrenterne.
Det vil kunne give tiltrængt luft til de dele af aktiemarkedet, som har været hårdest ramt de seneste måneder.
Min vurdering er, at vi kan være tættere på toppen i de lange renter, selv om de korte renter fortsat kan stige. Får vi samtidig en løsning omkring Iran, kan 4. kvartal derfor blive perioden, hvor fremgangen på aktiemarkedet igen bliver bredere og ikke kun bæres af AI. Da Europa er en stor nettoimportør af olie og naturgas, vil lavere oliepriser med stor sandsynlighed generelt gavne europæiske aktier mere end amerikanske.
For dig som privatinvestor er min afsluttende pointe, at du ikke kun skal holde øje med aktiekurserne. Obligationsmarkedet er også vigtigt at holde øje med, hvis man vil forstå, hvad der driver bevægelserne på aktiemarkedet. For når renten flytter sig, flytter den også prisen på næsten alle andre finansielle aktiver.
