19. november 2026
Hvis du pludseligt får et større pengebeløb til rådighed, som du gerne vil investere, så hjælper vi dig med at blive klogere på, om det giver bedst mening for dig at investere hele beløbet på en gang eller i mindre bider.

Af Michael Andersen, kapitalforvaltningsdirektør i Ringkjøbing Landbobank
Forestil dig, at du pludselig får to millioner kroner mellem hænderne. Måske har du arvet pengene, solgt dit hus eller fået udbetalt et større beløb i forbindelse med en skilsmisse. Du har ikke umiddelbart brug for pengene og beslutter derfor at investere dem. Spørgsmålet er så, om du skal investere hele beløbet med det samme, eller om det er bedre at fordele investeringerne over en længere periode?
Det spørgsmål er der faktisk to ret forskellige svar på. Det ene kommer fra den økonomiske teori, mens det andet tager udgangspunkt i vores psykologi og den måde, vi mennesker træffer beslutninger på.
Lad os begynde med den økonomiske teori. Her er svaret nemlig forholdsvis klart: Hvis du har besluttet dig for at investere pengene langsigtet, dvs. minimum tre år, bør du som udgangspunkt investere hele beløbet med det samme. Forklaringen er, at aktiemarkederne historisk har haft en opadgående tendens, og at det derfor normalt er en fordel at være investeret så længe som muligt. Med andre ord skal du jo før jo bedre med på vognen.
Det understøttes af en analyse fra den amerikanske kapitalforvalter Vanguard, som har undersøgt, om det bedst kan betale sig at investere et større beløb på én gang eller fordele investeringerne over flere måneder. Konklusionen er, at engangsinvesteringen historisk har givet det bedste resultat i omkring to tredjedele af tilfældene.
Det hænger også sammen med en af de vigtigste erkendelser inden for investering: Det er uhyre vanskeligt at forudsige, hvornår aktiemarkedet stiger eller falder. Som jeg ofte siger, er det tiden i markedet frem for timingen af markedet, der er afgørende.
Alligevel er det min erfaring, at mange investorer vælger en anden tilgang, når de pludselig står med et større beløb. Særligt blandt formuende kunder ser vi ofte, at pengene bliver investeret i tre eller fire portioner frem for på én gang. Det kan umiddelbart virke ulogisk, når nu teorien peger i den modsatte retning. Men der er en god forklaring.
Frygten for at tabe vejer nemlig tungest, og forklaringen skal findes i det, vi økonomer kalder adfærdsøkonomi. Her beskæftiger man sig med, hvordan vores følelser påvirker de økonomiske beslutninger, vi træffer. Og et af de mest veldokumenterede fænomener er, at vi mennesker generelt reagerer stærkere på tab end på tilsvarende gevinster.
Forestil dig igen, at du har investeret to millioner kroner. Hvis aktiemarkedet efterfølgende falder ti procent, har du på kort tid mistet 200.000 kroner. Det vil for de fleste være en ganske ubehagelig oplevelse. Omvendt vil glæden ved at tjene 200.000 kroner typisk være mindre end ubehaget ved at tabe dem.
Det er denne tabsaversion, der får mange til at foretrække en gradvis investering. Hvis man eksempelvis fordeler sine to millioner kroner over fire investeringer med nogle måneders mellemrum, mindsker man risikoen for at investere hele beløbet umiddelbart før et stort kursfald. Til gengæld risikerer man at gå glip af afkast, hvis markedet stiger i mellemtiden.
Set med økonomiske briller er det altså som udgangspunkt ikke den mest fordelagtige strategi. Men hvis den gradvise investering giver større tryghed og gør det lettere at fastholde sin investeringsplan, kan den alligevel være fornuftig.
Der er også et andet forhold, som jeg mener skal med i betragtningen - nemlig forskellen mellem vores risikovillighed og vores risikoevne. Risikovillighed handler om vores personlige forhold til risiko. Nogle mennesker sover ganske udmærket om natten, selvom deres investeringer svinger betydeligt i værdi. Andre bliver bekymrede ved selv mindre kursfald. Den forskel ændrer sig ikke nødvendigvis, bare fordi man pludselig får flere penge.
Risikoevnen handler derimod om, hvor store økonomiske tab man reelt har mulighed for at bære. Og den kan ændre sig markant, når man får et større beløb mellem hænderne. Forestil dig eksempelvis en 55-årig, der arver to millioner kroner. Det er mange penge, men for de fleste vil beløbet ikke være stort nok til, at man kan opgive sit arbejde og leve ubekymret resten af livet. Til gengæld kan arven give mulighed for at forbedre økonomien betydeligt i mange år fremover. Det kan være i form af tidligere tilbagetrækning, flere rejser eller større økonomisk frihed i hverdagen. Pengene skal med andre ord række over en længere årrække, og derfor bliver det afgørende at sammensætte investeringerne, så risikoen passer til de fremtidige behov.
Derfor er der også to forskellige beslutninger, man skal træffe. Først skal man finde ud af, hvor stor en del af pengene der skal investeres, og hvordan de skal fordeles mellem eksempelvis aktier og obligationer. Først derefter kommer spørgsmålet om, hvorvidt investeringerne skal gennemføres på én gang eller i bidder.
Min anbefaling er derfor at begynde med at få overblik over, hvad pengene skal bruges til, og hvor stor en risiko man både kan og vil påtage sig. Når først den beslutning er truffet, taler den økonomiske teori for at investere det planlagte beløb med det samme. Men hvis tanken om at investere hele formuen på én dag giver anledning til stor bekymring, kan det være en udmærket løsning at dele investeringen op i eksempelvis tre eller fire portioner efter en fastlagt plan. Man skal blot være bevidst om, at man dermed accepterer et forventet lavere afkast til gengæld for større tryghed undervejs.
Min erfaring som rådgiver gennem mange år er, at den største risiko sjældent er, at du investerer pengene på det forkerte tidspunkt. Den største risiko er, at du vælger en investeringsstrategi, som du ikke kan holde fast i, når markederne begynder at svinge.